Bag smerten er frihed og indsigt

Gik i mange år og troede at dét, at ting gør ondt, bare var noget af dét man skulle lære, at være god til at sortere væk. Være god til at fokusere på det positive. Dét som var godt.

At smerte bare var det modsatte af det gode. Lidt ligesom lys og skygge.  Noget man skulle vælge imellem. Selvfølgelig altid vælge det positive og gode.

Men lys og skygge er ikke bare modsætninger. De er med til at forme.

Gennem min stressbehandling lærte jeg at forstå det helt anderledes.

Smerte er til for at du kan lære og opleve endnu mere godt. Ikke ved at fornægte smerten, men ved at gå igennem den. Se på den og forstå hvad den handler om.

Din smerte er livet, som ligesom en god ven, tager dig i hånden og fortæller dig, hvad du skal give slip på, hvad der vil gøre dig fri.

Min største smerte er, når jeg fornægter mit hjertes sang

Har du nogensinde lyttet til den lille stemme som er i dit hjerte? Den er let at overhøre, men du er ikke i tvivl om, når den får lov til at udfolde sig.

I mange mange år troede jeg ikke på, at den var vigtig eller at dét den sang om, var noget værd.

At tegne og male er jo bare noget fjolleri. Det er jo ikke noget, hvor man gør en forskel i verden. Yder enormt til verden. Yder til samfundet. Er en god samfundsborger.

Hvordan kunne mine drømme om at skabe finurlig og eventyrlig kunst gøre en forskel?

Et kvalt hjerte

Det blev til at jeg langsomt kvalte mig selv, mit hjerte.

Jeg vidste ikke at det var det jeg gjorde. Havde bare fokus på at gøre dét, som jeg burde og skulle. 

Lukkede af fra min indre stemme. Det var jo ikke realistisk, jeg var ikke god nok, havde ikke det der skulle til, var tanker jeg fortalte mig selv. Det var noget jeg engang kunne gøre, når det blev tid.

Men der blev aldrig tid. Tog aldrig tid, da det andet jo var noget jeg burde og skulle først. Langsomt blev mit hjerte, min sang kvalt.

Smerter, tomhed, træthed

Jeg følte mig som smør skrabet ud over for meget tørt brød. Vidste ikke hvad det var. Troede at sådan var livet bare, indtil jeg fik hjælp til at gå ind i smerten. Så dette billede af hænder der kvæler et hjerte

…mit hjerte (se billede i top).

Kan stadig huske hvordan jeg gik igang med maleriet og først da billedet næsten var færdigt og de krævende hænder tydeligt fremstod om hjertet, der blev kvalt, at der brød jeg sammen i tårer.

Både fordi det så tydeligt viste hvordan jeg havde det indeni og samtidig var en befrielse i at vide havd årsagen var. For nu kunne jeg komme videre.

Men større var pinslen at erkende de ting jeg skulle gøre, for at ændre på tilstanden. Mange dæmoner skulle ses i øjnene. Min selvopfattelse og virkelighedsopfattelse blev vendt på hovedet flere gange. Sagen er jo den, at den måde du ser verden på, er jo nu engang den måde du har bildt sig selv ind, at verden er. Smerten kommer når disse verdensbilleder bliver sat på prøve.

Et løfte

Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig vil kvæle eller negligere mit hjertets sang igen. Den er der for en årsag og den er vigtig at synge højt, så alle kan høre den. Hvordan det kommer til at arte sig, ved jeg ikke. Jeg har en intention og vision, som jeg målrettet går efter. Det er en lang og eventyrlig rejse, men allerede nu har jeg opnået ting, som jeg kun drømte om og set sider af mig selv, som jeg ikke anede jeg havde. Det kan kun blive spændende. Kaotisk, frygtindgydende, masser af modgang og nedture. Men det er ikke farligt. Tværtimod er det livet, som viser mig vej. At du slås med tilværelsen betyder ikke at du fejler, derimod at du vokser og lærer.

Frygt ikke mørket eller smerten. Den er din ven. Gå igennem mørket og se lyset på en helt ny måde.

Lad hjertet synge.

Med venlig hilsen

Sara Fog

Tilmeld dig mit nyhedbrev og følg med i mine skriverier om kunsten, livet og det finurlige og eventyrlige.