Magical Art

Visuel storytelling og eventyrlige kreationer

Forestil dig din virksomheds livshistorie og visioner indfanget i ét unikt værk. Hver vision, mission og værdier fortalt gennem skabelsesprocessen af værket.

Visualisering af Jeres grundsøjler, Jeres værdier, Jeres historie.

Billeder af Jeres fremtidsvisioner, af Jeres billede af Verden i morgen.

Anderledes portrætter og unika kunst

Anderledes portrætter handler om fascinationen af, hvad der skaber et menneske, og hvordan det menneske skaber sin vej i livet.

Malerierne er unika værker, som fortæller en helt særlig historie, med tilhørende særlige elementer.

Ved skabelse af hvert maleri, filmer jeg hele processen og laver videoer, som fortæller om tankerne bag, designprocessen, og hvordan hvert element eller objekt har sin berettigelse i billedet.

Selve unika værket “Et anderledes portræt” af Jeres virksomhed, kan udsmykke de forskellige afdelinger, bruges til jubilæumsgaver, postkort, julegaver.

Doodle-videoer

Doodle-videoer er en lækker visuel metode til at forklare, hvordan ting fungerer og hænger sammen. De kan fortælle om fremtidsvisioner, kan visualisere komplekse sammenhænge og helt enkelt være med til at skabe, det billede du gerne vil have, at folk skal have af virksomheden.

Både anderledes portrætter og doodle-videoer kan bruges til, at forstærke den interne forståelse for virksomheden og derved bringe større arbejdsengagement for medarbejderne, når de bedre kan se og forstå deres anpart i hele virket.

Skabelsesprocesserne af maleriet og doodle-videoerne er også på hver deres måde med til, at fortælle Jeres historie udad til. Hvem er I, hvad gør I, hvad er Jeres visioner og hvad gør I konkret for at opnå dem.

Originalt unika værk

Billede hvor der sættes sidste strøg på det færdige maleri. Billedet måler 60×80 cm.

Artprint

Eksempel på artprint af “Et anderledes portræt – første år” printet på Svanemærket papir fra FFSC-certificeret papir. Printet er 70×100 cm, men fås i flere størrelser.

Perfekt til at udsmykke forskellige afdelinger, så medarbejderne dagligt ser visionen.

Postkort

Ekselmpel på dobbelsidet postkort lavet på svanemærket kvalitetspapir fra FSC certificeret trykkeri.

Oplagt når der skal sendes en hilsen til kunden.

Puslespil

Eksempel på puslespil af “Et anderledes portræt – første år”.

Ideel til julegaver og jubilæumsgaver.

Et anderledes portræt – første år

Dette er det første maleri i serien af syv billeder, som visualiserer Harry Potters liv og person. Maleriet afbilleder et skab, som repræsenterer Harry Potters personlighed og alle de objekter, som er i skabet er enten hans ejendele eller hints til, hvad der sker i hans liv det første år på hogwarts. Både placeringen og designing af hvert objekt i skabet, er nøje gennemtænkt.

Jeg har været mig meget bevidst om, at designet af skabet skulle passe ind i miljøet på Hogwarts. Altså det skulle være et gammelt træskab med udskæringer, og stilen skulle minde om gamle engelske skabe. Samtidig skulle det også ligne en 11 årigs skab, i form af den manglende ordenssans, og sjove ting han kunne finde på at samle på.

Skabet er derfor fyldt med magiske skolebøger, remedier til undervisningen, hints til den magiske verden, magisks slik, besværgelser og objekter der henleder til selve mysteriet om De vises Sten, som den første bog handler om, alle Harrys julegaver og meget meget mere.

Maleriet måler 60×80 cm.

Et anderledes portræt – første år

Videoen er et eksempel på, hvordan jeg præsenterer mine værker på sociale medier. Her har jeg fokus på at fortælle om, hvad maleriet omhandler, og hvad de forskellige ting refererer til.

I videoen ses også en en timeline af hele skabets tilblivelse. Fra start af det tomme skab, og hvordan det langsomt fyldes op med objekter og hints til historien.

Maleriet sælges igennem samarbejdspartner bl.a. som artprint, postkort, puslespil og malebog.

Et andeledes portræt af H. C. Andersen

Maleriet er et anderledes portræt af H. C. Andersen. Et forfatterskab om man vil.

Her bruger jeg skabet, som vindue ind til hvem personen var. Jeg har gravet ned i hans dagbøger, eventyr og bøger skrevet om ham, for at finde ind til den person han var. Jeg er fascineret af det liv han skabte sig. Det han skabte til Verden.

Skabet bliver en ramme om hans liv. Kronen på skabet er en hyldest til ham og hans støreste værk “Den grimme Ælling”. Et værk som også rigtig godt afspejler hans eget liv. Selve designet skulle være noget, som han kunne have haft på egen væg. Derfor det gamle træskab i delvis art nouveau stil. Formen henleder også tankerne på et skrivebord, hvor bøgerne er et vigtigt element.

Skabet er bygge op af to søjler, der hver refererer til hans forældre og det de har inspireret ham med. For en stor del af den vi er, former sig i vores historie, i vores bagland. Rundt omkring på skabet er der ornamenter, der refererer til han eventyr og det liv han skabte sig.

Skabet er endnu ikke færdigt og mit næste skridt er at tilføje ting på skrivebordet. Ting som både henviser til hans liv, men også eventyr. Fx fjerpen og blækhus var jo hans skrive redskaber, men dette har han også skrevet en historie om.

Maleriet er 70×100 cm

Videoen er et eksempel på, hvordan jeg filmer og fortæller om mine visioner og tanker bag værket. Videoen er lavet til sociale medier. Derfor er den holdt på under 1 minut.

Når værket er færdigt så skal det sælges som artprint, postkort, puslespil og der laves en malebog, bygget over maleriet.

En doodle-video om “Taknemmelighed”

“Gratitude?” er en kort doodle-video, hvor jeg reflekterer over menneskets trang til altid, at ville have mere, noget bedre, noget større.

Lige meget hvor du er i livet, så kan man altid få øje på ting, man ville ønske, at man havde mere af eller var bedre. Dette er både en beundringsværdig evne, som gør at vi altid forbedrer os. Men det kan også efterlade én i en frustration over ikke, at være tilfreds eller taknemmelig for det, man har. Derfor er perspektivet bygget imellem millionæren, som man skulle mene har alt, gennemsnits personen, som altid ønsker mere, og hjemløse, som lige skal få dig til at sætte tingene i perspektiv.

Videoen er lavet til sociale medier med fokus på at underholde, og få seeren til at reflektere over, at være taknemmelig for, hvad man har.

Videoen er lavet med en simpel grafisk streg. Se eksempel på en mere avanceret digital tegning i min video om digital portrættegning.

Digitale portrætter

At tegne portrætter er en fantastisk gave. De er altid portrætter af nogen som andre holder af, og de gives også altid i gave til nogen man holder af.

Jeg tegner både almindelige håndtegnede portrætter og digitale. Denne video viser hvordan jeg laver digitale portrætter. Jeg anvender samme værktøjer, som til doodle-videoen. Sidst i denne video ses portrættets tilblivelse, lavet på samme måde som doodle videoen.  

Kunst og Storytelling

Den største gave er, når ens evner kan gøre en forskel for andre. 

At udforske ny viden, undres, designe, forme og skabe en unik fortælling gennem mit kusnthåndværk er mine evner.

Det er den største glæde at frembringe din historie, skabe din fortælling ved visuel storytelling. 

It is our choices, that show what we truly are, far more than our abilities.

J. K. Rowling

Kort fortalt

Mit navn er Sara Kornerup Fog, jeg er kunstner og kreativ sjæl. Jeg er uddannet dekorationsmaler og har gennem tiden været med til at udsmykke  private hjem, lavet gavlmalerier, teater- og filmkulisser. 

Min passion handler om fortælling, udsmykning og finurlighed gennem maleriets kunsthåndværk. Jeg fascineres af den skønhed, der findes i genskæret fra en vanddråbe eller farvespillet i efterårets blade. Alt omkring os har deres eget magiske udtryk og det er det udtryk jeg elsker at fange og videregive med min pensel.

Vil du læse mere om mig, kan du gøre det her.

Med venlig hilsen

Sara Kornerup Fog